Albanien — kort og fakta

Om Albanien

Albanien er et lille land i det sydøstlige Europa ved Adriaterhavet og Det Joniske Hav med ca. 2,8 millioner indbyggere. Hovedstaden Tirana har gennemgået en dramatisk forvandling siden kommunismens fald i 1991. Albanien er en parlamentarisk republik og NATO-medlem siden 2009; EU-tiltrædelsesforhandlinger er i gang. Landet har en af Europas yngste befolkninger og har oplevet stor emigration i tre årtier med store albanske samfund i Italien, Grækenland og Nordamerika. Økonomien er vokset støt fra en af Europas mest isolerede stater til en mere åben, servicebaseret økonomi. Turismen vokser, da Albaniens forholdsvis uberørte Riviera og alpine indre tiltrækker stigende antal besøgende. Det officielle albansk udgør sin egen gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Geografi og landskab

Cirka 70 procent af Albanien er dækket af bakker og bjerge. De albanske Alper rejser sig i nord langs grænsen til Montenegro og Kosovo. Den vestlige lavland — et smalt kystbælte — rummer det meste landbrugsjord og bybefolkning. Vigtige floder er Drin, Shkumbin og Vjosa; Vjosa er nu beskyttet som Europas første nationalpark for en vild flod. Shkodra-søen, der deles med Montenegro, er den største sø i det sydlige Europa. Den sydlige Riviera byder på klart jonisk vand og dramatiske klipper. Kysten har middelhavklima; det indre er kontinentalt.

Historie

Illyrerne beboede den vestlige Balkan, inden grækere og romere ankom. Nationalhelten Gjergj Kastrioti Skënderbeu ledede modstand mod osmanerne i det 15. århundrede. Albanien faldt under osmansk styre i 1479 og forblev der i over fire århundreder. Liga fra Prizren (1878) lancerede den nationale bevægelse; uafhængighed den 28. november 1912. Enver Hoxhas kommunistiske diktatur var et af Europas mest repressive; landet var fuldstændig isoleret. Efter hans død i 1985 sluttede kommunismen i 1991. Albanien tiltrådte NATO i 2009 og er aktivt EU-kandidatland.