Mali — kort og fakta

Om Mali

Mali er et stort indlandsland i Vestafrika med en befolkning på ca. 23 millioner. Hovedstaden og den største by er Bamako, beliggende ved Nigerfloden i sydvest. Fransk er det officielle sprog, selvom bambara og snesevis af andre indfødte sprog tales bredt. En gang hjertet af middelalderlige riger, der kontrollerede den trans-sahariske handel, er Mali i dag et af verdens fattigste lande, der kæmper med dybt forankret fattigdom, ørkendannelse og en alvorlig sikkerhedskrise. Siden 2012 er de nordlige og centrale regioner blevet destabiliseret af tuaregoprør, jihadistiske opstande og interkommunalt vold. To militærkup fandt sted i 2020 og 2021, der bragte oberst Assimi Goïta til magten. Juntaregeringen har udvist franske og FN-fredsbevarende styrker og drejet mod Rusland for sikkerhedspartnerskaber. Guld, bomuld og husdyr er vigtige eksportvarer.

Geografi og landskab

Mali dækker ca. 1,24 millioner kvadratkilometer. Landskabet kan opdeles i tre zoner. Den sydlige og mest befolkede region har et sudansk savannaklima med Niger- og Bani-floderne, der løber igennem frugtbare oversvømmelsessletter, kendt som den Indre Nigerdelta. Den centrale zone er semi-arid sahel. De nordlige to tredjedele af landet er besat af Sahara-ørkenen med plateauet Adrar des Ifoghas og den øde Tanezrouft. Nigerfloden løber ind i Mali fra Guinea i sydvest, laver en stor nordlig sving mod Sahara, inden den drejer mod sydøst mod Niger og Nigeria. Hombori Tondo er Malis højeste punkt med 1.155 meter.

Historie

Malis territorium var hjemsted for Ghanas rige, der kontrollerede guld- og salthandelen fra ca. det 6. til 13. århundrede. Maliriget, grundlagt af Sundiata Keita ca. 1235, nåede sit højdepunkt under Mansa Musa, hvis pilgrimsrejse til Mekka i 1324 destabiliserede guldpriserne i Nordafrika og Mellemøsten. Timbuktu og Djenné blev store centre for islamisk lærdom. Songhai-riget afløste senere Mali, indtil marokkanske styrker ødelagde det i 1591. Fransk kolonial ekspansion nåede regionen i 1880'erne. Uafhængighed blev erklæret den 22. september 1960. Demokratiske reformer i 1991 indledte en periode med flerpartistyre, men tuareg-oprøret i 2012 og den efterfølgende jihadistiske opstand destabiliserede nord.