Surinam — kort og fakta

Om Surinam

Surinam er det mindste suveræne land i Sydamerika målt på både areal og befolkning, beliggende ved kontinentets nordøstlige Atlanterhavskyst. Det grænser op til Guyana mod vest, Brasilien mod syd og Fransk Guyana mod øst. Hovedstaden og den største by er Paramaribo, beliggende ved Surinam-floden nær kysten med over 300.000 indbyggere — mere end halvdelen af landets samlede befolkning på cirka 620.000. Surinam er en konstitutionel republik og parlamentarisk demokrati. Det er det eneste nederlandsktalende land i Sydamerika og en tidligere koloni af Nederlandene, hvorfra det opnåede uafhængighed den 25. november 1975. Befolkningen er exceptionelt mangfoldig: hindustanere (efterkommere af indiske kontraktarbejdere), maroner (efterkommere af flygtede enslaved afrikanere, der etablerede frie samfund i det indre), kreolere, javanesere, oprindelige folk, kinesere og europæiske samfund lever alle side om side. Økonomien er baseret på olie, guld, bauxit, tømmer og landbrug, selvom korruption og økonomisk misforvaltning har været vedvarende udfordringer.

Geografi og landskab

Surinam dækker cirka 163.820 kvadratkilometer, hvilket gør det til det mindste land i Sydamerika, men stadig anseeligt i størrelse. Landet er opdelt i tre brede geografiske zoner der løber øst-vest. Den smalle nordlige kystslette, der delvis ligger under havniveau og er beskyttet af diger og poldrene arvet fra hollandsk kolonial ingeniørkunst, er der hvor næsten al befolkning og landbrugsaktivitet er koncentreret. Bag den ligger et savannebælte af højere sandjord. Det vidtstrakte indre — der dækker mere end 80 procent af landet — er besat af tæt tropisk regnskov, en af de mest intakte og artsrige i verden, som del af Guiana-skjoldet. Wilhelmina-bjergene i centrum er den højeste bjergkæde med Juliana Top på 1.230 meter som landets højeste punkt. Surinam, Saramacca, Coppename, Marowijne og Corantijn er de vigtigste vandveje. Brokopondo-reservoiret, skabt i 1960'erne ved opstemning af Surinam-floden, er et af verdens største kunstige søer målt på overfladeareal.

Historie

Regionen var beboet af forskellige indianske folk, herunder arawakaanere og caribere, inden europæisk kontakt. Englænderne etablerede den første europæiske koloni ved Marshall's Creek i 1651. Hollænderne overtog kontrollen i 1667 via Breda-traktaten, hvor New Amsterdam — det nuværende New York — blev byttet for den engelske krav på Surinam. Under hollandsk styre blev store sukker-, kaffe- og bomuldsplantager drevet af enslaved afrikanere. Modstanden var kraftig: mange enslaved flygtede til det indre regnskab og dannede maronsamfund — Saramaka, Ndyuka, Matawai og andre — som kæmpede de hollandske koloniale styrker til stilstand og underskrev fredsaftaler i 1760'erne. Frigørelsen kom i 1863, men derefter blev kontraktarbejdere fra Indien, Java og Kina hentet ind. Surinam blev en autonom del af Kongeriget Nederlandene i 1954 og opnåede fuld uafhængighed i 1975. Landet oplevede et militærkup i 1980 under Dési Bouterse, der senere vandt valgene i 2010 og 2015 som civil præsident trods en dom in absentia for narkotikahandel i 1999.