Guatemala — kort og fakta

Om Guatemala

Guatemala er det folkemæssigt størst land i Mellemamerika med ca. 18 millioner indbyggere. Det grænser op til Mexico mod nord og vest, Belize mod nordøst, Honduras og El Salvador mod sydøst og har kystlinjer mod både Stillehavet mod sydvest og Caribiske Hav mod nordøst via Honduras-bugten. Hovedstaden og den største by er Guatemala City (officielt Ciudad de Guatemala). Guatemala er en præsidentiel republik. Landet har en rig indfødt kulturarv; ca. 40 procent af befolkningen er maya og taler et af toogtyve anerkendte mayasprog ved siden af spansk. Historisk set har landet været afhængigt af landbrugseksport — særligt kaffe, bananer og sukker — men er også afhængigt af pengeoverførsler, fremstilling og turisme. Guatemala City og Antigua Guatemala er de vigtigste bycentre. Antigua, den tidligere koloniale hovedstad, er et UNESCO-verdensarvssted, berømt for sin velbevarede spanske barokarkitektur og omkringliggende vulkaner.

Geografi og landskab

Guatemalas geografi er usædvanligt varieret. Det vestlige højland er domineret af Sierra Madre-kæden og en kæde af vulkaner, herunder Tajumulco på 4.220 meter — den højeste top i hele Mellemamerika — samt Santiaguito og Fuego, begge meget aktive. Atitlán-søen i højlandet, dannet i en vulkansk kaldera og omgivet af tre vulkaner (San Pedro, Tolimán og Atitlán), er en af verdens mest pittoreske søer. Cuchumatanes-massivet i nordvest når over 3.800 meter. Mod nord ligger Petén-bassinet, en enorm lavland dækket af tropisk regnskov, der rummer kernen af den gamle mayacivilisation, herunder ruinerne af Tikal. Motagua-floden løber østpå mod Caribiske Hav og passerer gennem en tør dal, der er berømt for opdagelsen af sjældne jadeforekomster. Den pacifiske kystslette er en smal, frugtbar stribe, der bruges til sukker- og bananproduktion. Guatemala befinder sig i Ildringen og oplever hyppig vulkansk aktivitet og jordskælv.

Historie

Guatemala var kerneområdet for den klassiske mayacivilisation, der blomstrede mellem ca. 250 og 900 e.Kr. med store centre i Tikal, Uaxactún, Quiriguá og Copán (nu i Honduras). Efter en tilbagegangsperiode overlevede de postklassiske mayastater frem til den spanske erobring. Pedro de Alvarado erobrede regionen i 1524, besejrede k'iche'-mayaerne i slaget ved El Pinar og etablerede spansk kolonistyre. Guatemala blev sædet for Generalkapitanatet Guatemala, der styrede det meste af Mellemamerika. Uafhængighed blev erklæret den 15. september 1821. Efter en kortvarig union med Mexico og Den Centrale Amerikanske Forbundsrepublik blev Guatemala fuldt ud selvstændig i 1839. Slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede var domineret af bananselskabernes indflydelse og autoritære ledere. I 1954 vældte et CIA-støttet kup den demokratisk valgte præsident Jacobo Árbenz og torpederede jordreformen. En 36-årig borgerkrig (1960–1996) kostede anslået 200.000 mennesker livet, idet den mayaiske civilbefolkning bar det tungeste. 1996-fredsaftalerne afsluttede konflikten. Nobelprismodtageren Rigoberta Menchú satte globalt fokus på urfolks rettigheder.