Sankta Helena — kort og fakta

Om Sankt Helena

Sankt Helena er et britisk oversøisk territorium beliggende i det sydlige Atlanterhav, cirka 1.900 kilometer vest for den afrikanske kyst. Hovedstaden er Jamestown, den eneste by på øen, og territoriets befolkning er på cirka 4.500 mennesker. Som et britisk oversøisk territorium besidder beboerne britisk oversøisk territoriumborgerskab, og siden 2002 har de ret til fuldt britisk statsborgerskab. Territoriet omfatter ikke kun Sankt Helena selv, men også øerne Ascension og Tristan da Cunha som en del af det bredere territorium Sankt Helena, Ascension og Tristan da Cunha. Øens økonomi har historisk set været begrænset af dens ekstreme afsides beliggenhed, men åbningen af Sankt Helenas lufthavn i 2016 var beregnet til at stimulere turismen. Valutaen er det sankthelenske pund. Øen er måske mest kendt som stedet for Napoleons endelige eksil og død.

Geografi og landskab

Sankt Helena er en lille vulkansk ø på cirka 122 kvadratkilometer, der rejser sig dramatisk fra det sydlige Atlanterhav. På trods af sin lille størrelse har øen en overraskende varieret topografi. Kystområderne er præget af stejle klipper og kuperet terræn, mens det indre rejser sig til en central ryg med det højeste punkt, Diana's Peak, på 818 meter. De indre højlande modtager betydeligt mere nedbør og understøtter frodig vegetation, herunder tæt skyskov. De lavere kystzoner er meget tørrere og mere golde. Øen er berømt for sine endemiske arter, herunder wirebirden, eller sankthelenske præstekravefugl, der er kritisk truet. Klimaet er mildt og subtropisk, tempereret af de sydøstlige passatvinde.

Historie

Sankt Helena blev opdaget af den portugisiske navigator João da Nova i 1502 og blev hurtigt et vitalt forsyningsstop på søvejen mellem Europa og Asien om Kap det Gode Håb. Hollænderne hævdede kort øen i 1633, inden det engelske Ostindiske Kompagni tog besiddelse i 1659. Øen kom under britisk kronregel i 1834. Dens mest kendte forbindelse er med Napoleon Bonaparte, der blev forvist hertil efter hans nederlag ved Waterloo i 1815 og døde på øen i 1821. Øens strategiske betydning faldt med åbningen af Suezkanalen i 1869. Territoriet fik en ny forfatning i 2009, og færdiggørelsen af dets lufthavn i 2016 markerede et vigtigt skridt mod at reducere øens isolation og afhængighed af skibstransport.