Marokko — kort og fakta

Om Marokko

Marokko er et nordafrikansk kongerige beliggende i det nordvestlige hjørne af det afrikanske kontinent, hvor Atlanterhavet møder Middelhavet. Med en befolkning på cirka 37 millioner er det et konstitutionelt monarki; kong Mohammed VI har betydelig udøvende autoritet, mens et valgt parlament og statsminister varetager den daglige styring. Arabisk og tamazight (berbisk) er begge officielle sprog, mens fransk er udbredt i erhvervsliv, regering og uddannelse. Marokkansk kultur er en livlig fusion af amazigh, arabiske, andalusiske og subsaharisk afrikanske indflydelser. Islam er statsreligion. Rabat er hovedstaden, mens Casablanca er den største by og det økonomiske centrum. Marokko er verdens største eksportør af fosfater og har en diversificeret økonomi der omfatter landbrug, turisme, fremstilling og en voksende teknologisektor.

Geografi og landskab

Marokko dækker cirka 446.000 kvadratkilometer og er opdelt i forskellige geografiske zoner. Rif-bjergene i nord udgør en robust kystbarriere. Atlas-bjergkæden strækker sig fra Atlanterhavskysten i sydvest til den algeriske grænse i nordøst; Høje Atlas indeholder Toubkal, Nordafrikas højeste tinde på 4.167 meter. Øst for Atlas ligger den præ-Sahara overgangszone, der leder til Sahara ved landets sydøstlige grænser. Den atlantiske kystlinje er lang og varieret med frugtbare lavlandssletter vigtige for landbruget. Klimaet varierer fra mediterrant i nord til tørt ørkenagtigt i syd.

Historie

Marokko har været beboet siden forhistorisk tid af amazigh (berbere) folk. Fønikiske handlende etablerede kystbosættelser omkring 800 f.Kr. Arabiske hære ankom i det syvende århundrede og spredte islam. Det idrisidiske dynasti etablerede Fez som centrum for islamisk lærdom. Successive dynastier — almoraviderne, almohaderne, mariniderne, saadiderne og alaouitterne — formede landets politiske og arkitektoniske arv; det alaouitiske dynasti, grundlagt i det syttende århundrede, regerer stadig i dag. Marokko modstod osmannisk ekspansion. Frankrig og Spanien etablerede et protektorat i 1912. Sultan Mohammed V's nationalistiske lederskab var afgørende for at opnå uafhængighed i 1956.