Bahamas — kort og fakta

Om Bahamas

Bahamas er en suveræn østat i det nordvestlige Atlanterhav, beliggende nord for Cuba og sydøst for Florida. Hovedstaden er Nassau på øen New Providence. Befolkningen tæller cirka 400.000 mennesker. Landet blev uafhængigt af Det Forenede Kongerige den 10. juli 1973 og er medlem af Sammenveldet af Nationer med kong Charles III som statsoverhoved. Bahamas har en af de højeste indkomster per capita i Caribien, drevet primært af turisme og offshore finansielle tjenesteydelser. Engelsk er det officielle sprog, og den bahamanske dollar er valutaen, koblet til den amerikanske dollar. Landet styres som et parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki. Nassau og det nærliggende Paradise Island med det store Atlantis-resort udgør nationens kommercielle og turistmæssige centrum, mens de såkaldte Family Islands forbliver mere landlige og tyndt befolkede.

Geografi og landskab

Bahamas består af cirka 700 øer og mere end 2.400 småøer og klipper, der strækker sig over cirka 1.000 kilometer fra Floridas kyst til lige nord for Haiti. Det samlede landareal er cirka 13.880 kvadratkilometer, men øgruppen dækker et stort havområde. Øerne er lavtliggende koral- og kalkstensformationer, der sjældent overstiger 60 meter i højde, med det højeste punkt Mount Alvernia på Cat Island på 63 meter. Landskabet er præget af hvide og lyserøde sandstrande, turkisblåt lavvandet vand kendt som Bahama Banks, tætte fyrreskovet på nogle nordlige øer og mangrovelavninger. Klimaet er subtropisk med varme temperaturer året rundt, afkølet af atlantiske passatvinde. Orkaner udgør en regelmæssig trussel; orkanen Dorian forårsagede i 2019 alvorlige ødelæggelser på øerne Abaco og Grand Bahama.

Historie

Bahamas var hjemsted for lucayanerne, en gren af taíno-folket, da Christoffer Columbus den 12. oktober 1492 gjorde sin første landgang i Amerika på øen San Salvador. Spanske kolonisatorer slavebandt og deporterede efterfølgende hele lucayanbefolkningen til Hispaniola inden for årtier, hvilket efterlod øerne ubeboede. Englænderne bosatte sig på Bahamas i 1648, da en gruppe Eleutheran Adventurers ankom på jagt efter religionsfrihed. Nassau blev et fristed for pirater i slutningen af det syttende og begyndelsen af det attende århundrede med figurer som Blackbeard og Anne Bonny, inden guvernør Woodes Rogers genoprettede orden i 1718. Efter 1783 ankom loyalister fra de amerikanske kolonier med slaver for at udvikle plantagelandbrug. Slaveriet blev afskaffet i 1834. Bahamas opnåede intern selvstyre i 1964 og fuld uafhængighed i 1973.