Angola — kort og fakta

Om Angola

Angola er et land med ca. 35 millioner indbyggere beliggende ved Atlanterhavskysten i det vestcentrale Afrika. Hovedstaden og den største by er Luanda, en hurtigt voksende storby med mere end otte millioner indbyggere, der er en af Afrikas dyreste byer. Angola er en præsidentiel republik, der siden 2017 ledes af præsident João Lourenço fra MPLA (Movimento Popular de Libertação de Angola), det parti, som har siddet ved magten siden uafhængigheden. Portugisisk er det officielle sprog, en arv fra næsten fem århundreder med kolonistyre. Angola er en af de største olieproducenter i det subsahariske Afrika; petroleum og diamanter dominerer tilsammen eksportindtægterne. På trods af disse ressourcerigdomme er fattigdom og ulighed udbredte, et resultat af årtiers borgerkrig og ujævn udvikling. Landet gør betydelige fremskridt med infrastrukturgenopbygning og økonomisk diversificering. Angola er også en vigtig regional aktør i det sydlige Afrika og er medlem af Den Afrikanske Union og Det Sydlige Afrikanske Udviklingsfællesskab.

Geografi og landskab

Angola dækker ca. 1,25 millioner kvadratkilometer og er dermed det syvende største land i Afrika. Landskabet varierer dramatisk fra vest til øst. En smal kystslette langs Atlanterhavet hæver sig brat op til et stort indre plateau, Planalto Central, der gennemsnitligt ligger ca. 1.200 meter over havet. Bié-plateauet i midten er et af de højeste punkter på dette plateau, med Mount Moco på 2.620 meter — landets højeste punkt. Kwanza-floden, Angolas vigtigste vandvej, løber vestpå fra højlandet til Atlanterhavet. Andre betydelige floder er Cunene langs den sydlige grænse til Namibia og Cubango (Okavango), der løber mod sydøst mod Botswana. Nord, især eksklavéen Cabinda, modtager kraftig tropisk regn og rummer tæt regnskov. Syd overgår til semi-arid savanne og de nordlige udkanter af Namibørkenen nær den namibiske grænse. Angolas klima spænder fra tropisk i nord til tørt i syd.

Historie

Angolas tidligste beboere var San-jæger-samlere og senere bantusprogede folk, der migrerede ind i regionen for over to årtusinder siden og grundlagde kongeriger som Kongo, Ndongo og Lunda. Portugisiske opdagelsesrejsende ankom i slutningen af det 15. århundrede, og Portugal grundlagde Luanda i 1575 som kolonial base. I de følgende århundreder blev Angola en vigtig kilde til slavgjorte afrikanere, der blev sendt til Brasilien, med millioner transporteret over Atlanterhavet. Den formelle koloniale administration intensiveredes i det 19. og 20. århundrede, ledsaget af tvangsarbejdssystemer. En nationalistisk uafhængighedsbevægelse opstod i 1950'erne og 1960'erne; Angola fik sin uafhængighed den 11. november 1975. Næsten umiddelbart udbrød en ødelæggende borgerkrig mellem MPLA, UNITA og FNLA, drevet af Den Kolde Krigs proxyinterventioner fra Cuba, Sovjetunionen, Sydafrika og USA. Konflikten varede frem til 2002, da UNITA-leder Jonas Savimbi blev dræbt, hvilket satte en formel slutning på 27 års krig.