Armenien — kort og fakta

Om Armenien

Armenien er en indlandsrepublik i den sydlige Kaukasus med en befolkning på cirka 3 millioner mennesker. Jerevan, beliggende i Araratsletten, er landets hovedstad og langt den største by. Armenien er et af verdens ældste kontinuerligt beboede regioner og har den unikke distinktion at være den første nation, der vedtog kristendommen som statsreligion, i år 301. Landet fungerer som en semi-præsidentiel republik og er medlem af Den Eurasiske Økonomiske Union. Den armenske økonomi er afhængig af minedrift, landbrug, informationsteknologi og betydelige pengeoverførsler fra den store armenske diaspora, anslået til over 7 millioner mennesker verden over. Landet har en kompleks geopolitisk position med lukkede grænser til Tyrkiet og Aserbajdsjan på grund af langvarige konflikter. Efter en aserbajdsjansk militæroperation i 2023 trak armenske styrker og befolkning sig fuldstændigt tilbage fra Nagorno-Karabakh. Armenien grænser op til Georgien, Aserbajdsjan, Iran og Tyrkiet.

Geografi og landskab

Armenien dækker cirka 29.743 kvadratkilometer overvejende bjergfuldt terræn i den sydlige Kaukasus. Aragats, med 4.090 meter, er det højeste bjerg inden for landets grænser, mens det kulturelt ikoniske Ararat — synligt fra Jerevan — ligger på den anden side af grænsen i Tyrkiet. Det armenske højland udgør rygraden i landskabet med en gennemsnitshøjde på over 1.800 meter over havets overflade. Sevan-søen, en af verdens største ferskvandsalpinesøer, ligger i 1.900 meters højde og dækker cirka 1.242 kvadratkilometer. Araks-floden danner en stor del af den sydlige og sydvestlige grænse med Tyrkiet og Iran. Armenien ligger i en aktiv seismisk zone; et ødelæggende jordskælv ramte Spitak-regionen i 1988 og dræbte titusinder af mennesker.

Historie

Det armenske højland har været beboet siden stenalderen, med Urartu-kongeriget, der blomstrede fra det 9. til det 6. århundrede f.Kr. Kongeriget Armenien nåede sin største udstrækning under Tigran den Store omkring 83 f.Kr. Armenien vedtog kristendommen i år 301 under kong Tiridates III, og det armenske alfabet blev skabt af Mesrop Mashtots omkring år 405. I de følgende århundreder var regionen omstridt af byzantinske, persiske, arabiske, seldsjukkiske, mongolske og osmanniske magter. Det armenske folkemord fra 1915 til 1923, begået af Det Osmanniske Rige, resulterede i dødsfald for anslået 600.000 til 1,5 millioner armeniere. En kortlivet Første Republik Armenien eksisterede fra 1918 til 1920, inden landet blev indlemmet i Sovjetunionen. Den armenske SSR erklærede uafhængighed i 1991 efter Sovjetunionens kollaps. Krig med Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh brød ud i 1988 og genopstod i 2020.