Kirgisistan — kort og fakta

Om Kirgisistan

Kirgisistan er en indlandslåst republik i Centralasien med en befolkning på cirka 7 millioner mennesker. Bisjkek er landets hovedstad og største by. Landet er en præsidentiel republik, men har oplevet betydelig politisk uro siden uafhængigheden, herunder tre revolutioner i 2005, 2010 og 2020, der hver resulterede i afsættelsen af den siddende præsident. Sadyr Dzjaparov har fungeret som præsident siden 2021. Økonomien er lille og forbliver stærkt afhængig af guldminedrift, landbrug og pengeoverførsler fra kirgisiske statsborgere, der arbejder i udlandet, særligt i Rusland. Kumtor-guldminen har været en af de største bidragydere til den nationale økonomi. Kirgisistan hører til blandt de fattigere lande i det post-sovjetiske rum. Kirgisisk og russisk er begge officielle sprog. Landet er medlem af Den Eurasiske Økonomiske Union. Islam er den dominerende religion.

Geografi og landskab

Kirgisistan er et af verdens mest bjergrige lande med over 90 procent af territoriet beliggende over 1.500 meters højde. Landet er beliggende i hjertet af Tianshan-bjergkædesystemet. Det højeste bjerg, Jengish Chokusu (tidligere Pobedy-toppen), når 7.439 meter på grænsen til Kina. Ferganalavdalen i sydvest, delt med Usbekistan og Tadsjikistan, er det mest tætbefolkede og landbrugsmæssigt produktive område. Issyk-Kul, en af verdens største alpine søer, ligger i nordøst på ca. 1.607 meters højde og fryser ikke til trods for sin højde, et fænomen relateret til dens dybde og svage saltholdighed. Naryunfloden, et vigtigt tilløb til Syrdarjafloden, løber gennem landet. Klimaet varierer dramatisk med højden, fra kontinentalt semi-aride i dalene til alpint og subarktisk i de høje bjerge.

Historie

Det nuværende Kirgisistans territorium har været beboet siden oldtiden. Det kirgisiske folk er et tyrkisk folk, hvis historiske hjemland betragtes som regionen ved Jenisejfloden i Sibirien; de migrerede gradvist sydpå over århundreder og nåede Tianshan omkring det femtende til sekstende århundrede. Manas-eposet, en monumental mundtlig litterær tradition, der betragtes som verdens længste epos, er central for kirgisisk kulturel identitet. Regionen blev successivt domineret af det mongolske rige, Chagatai-khanatet og Kokand-khanatet, inden russiske imperialistiske styrker erobrede området mellem 1850'erne og 1870'erne. Kirgisisk Socialistisk Sovjetrepublik blev etableret i 1936. Kollektiviseringen forstyrrede den traditionelle nomadiske husdyrhold dybtgående. Kirgisistan erklærede uafhængighed den 31. august 1991.