Israel — kort og fakta

Om Israel

Israel er et lille men strategisk vigtigt land i Mellemøsten, beliggende ved den østlige bred af Middelhavet. Med en befolkning på ca. 10 millioner er det et parlamentarisk demokrati, der definerer sig selv som en jødisk og demokratisk stat. Hebraisk og arabisk er begge officielle sprog. Tel Aviv er det kommercielle og teknologiske centrum, mens Jerusalem fungerer som den proklamerede hovedstad—en status der er omstridt internationalt. Israel har en af verdens mest avancerede økonomier, globalt anerkendt for sin teknologisektor—ofte kaldet "Start-Up Nation"—samt banebrydende landbrug, medicinsk forskning og forsvarsindustri. Jødisk kultur, herunder Shabbat og en rig lærdomstradition, præger dagliglivet side om side med et mangfoldigt mosaiksamfund af sefardiske, ashkenaziske, mizrahi-, etiopiske og russisk-jødiske fællesskaber samt arabiske, druziske og beduinske borgere.

Geografi og landskab

På trods af sin beskedne størrelse—ca. 22.000 km²—rummer Israel en bemærkelsesværdig variation af landskaber. Den mediterrane kystslette mod vest er flad, frugtbar og tæt bebygget. Indlands hæver bakker og bjerge i Galilæa, Samaria og Judæa sig til over 1.200 meter. Negev-ørkenen dækker mere end halvdelen af landets samlede areal i syd, fra ruggede højsletter til flade vidder og eroderede kratere (makhteshim), herunder den verdenskendte Ramonkrater. Jordandalbrud-søen i øst rummer Jordanfloden, Genesaretsøen (Israels største ferskvandssø) og Det Døde Hav—jordens laveste punkt ca. 430 meter under havniveau—hvis ekstreme saltholdighed gør det unikt. Klimaet er middelhavspræget i nord og vest og tørreørkenagtigt i syd.

Historie

Israels land har dyb betydning for jødedommen, kristendommen og islam og har været beboet uafbrudt i hundredtusinder af år. Gamle israelitiske kongeriger—forenet under David og Salomon—blomstrede omkring 1000 f.Kr., inden de successivt blev erobret af assyrere, babyloniere, persere, grækere og romere. Den jødiske diaspora intensiveredes efter romernes ødelæggelse af Andet Tempel i 70 e.Kr. Landet kom derefter under byzantinsk, arabisk, korsfarernes, mamlukisk og osmannisk herredømme. Zionistisk indvandring begyndte i slutningen af det 19. århundrede, og efter den britiske mandatperiode erklærede Israel sin uafhængighed den 14. maj 1948. Fredsaftaler blev indgået med Egypten (1979) og Jordan (1994). Den israelsk-palæstinensiske konflikt fortsætter med at præge landets politiske landskab.