Libyen — kort og fakta

Om Libyen

Libyen er et stort nordafrikansk land med en befolkning på cirka 7 millioner mennesker. Hovedstaden er Tripoli, beliggende ved Middelhavskysten, mens Benghazi er den vigtigste by i den østlige region. Arabisk er det officielle sprog, og landet er medlem af Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union. Økonomien har historisk set været domineret af petroleumseksport, som tegner sig for langt størstedelen af statens indtægter. Siden Muammar Gaddafis 42 år lange styre faldt i 2011, har landet oplevet langvarig politisk ustabilitet. En national enhedsregering i Tripoli og en konkurrerende administration i øst deler landet i rivaliserinde indflydelsessfærer. Samfundet er overvejende muslimsk og organiseret langs stammegrænser, hvor mere end 140 anerkendte stammer spiller en betydelig rolle i det politiske liv. På trods af olierigdommen har den vedvarende konflikt alvorligt forstyrret de offentlige tjenester og den økonomiske udvikling.

Geografi og landskab

Libyen er det fjerde største land i Afrika og dækker cirka 1,76 millioner kvadratkilometer. Langt størstedelen af territoriet — ca. 90 procent — er dækket af Sahara-ørkenen, hvilket gør det til et af de mest tørre lande på Jorden. Den nordlige kyststrøg, kendt som Tripolitanien i vest og Kyrenaika i øst, indeholder frugtbar jord og størstedelen af befolkningen. Sidrabugten skærer sig ind i Middelhavskysten i landets midte. I syd er Fezzan-regionen kendetegnet ved ergs, enorme sandørkener og klippeplateauer. Tibesti-bjergene strækker sig ind i det sydlige Libyen fra Tchad og når højder over 2.000 meter. Nafusa-bjergene rejser sig indland fra Tripolitanien. Libyen har ingen permanente floder; wadier fører sæsonbestemt regnvand. Klimaet langs kysten er middelhavsk med varme, tørre somre og milde vintre, mens det indre oplever ekstreme temperaturudsving.

Historie

Libyens dokumenterede historie strækker sig tilbage til oldtiden, da fønikiske handlende etablerede karthagiske kolonier langs kysten omkring 800 f.Kr. Græske bosættere grundlagde Kyrene i øst omkring 631 f.Kr. Rom absorberede senere disse territorier, og byer som Leptis Magna, Sabratha og Oea blomstrede. Arabiske hære erobrede regionen i det 7. århundrede e.Kr. og bragte islam og arabisk. Osmannisk styre fulgte fra 1551 til Italien erobrede territoriet i 1911–12. Brutale koloniale pacificeringskampagner mod modstandskæmperen Omar Mukhtar endte med hans henrettelse i 1931. Libyen opnåede uafhængighed som et kongedømme under kong Idris i 1951. Muammar Gaddafi væltede monarkiet i et kup i 1969 og regerede i 42 år. Det Arabiske Forår i 2011 udløste en borgerkrig; NATO-intervention hjalp med at vælte Gaddafi, som blev dræbt i oktober 2011. Siden da har den fragmenterede konflikt fortsat.