Guam — kort og fakta

Om Guam

Guam er et ikke-inkorporeret territorium under USA, beliggende i det vestlige Stillehav og den største og sydligste ø i Marianerne-øgruppen. Hovedstaden er Hagåtña, mens Dededo er den største by. Øen har ca. 153.000 indbyggere, overvejende af chamorro-afstamning samt filippinske, øvrige asiatiske og amerikanske befolkningsgrupper. Guam styres i henhold til Organic Act af 1950, som gav øens borgere amerikansk statsborgerskab, dog uden stemmeret ved præsidentvalg. Øen har en guvernør, en lovgivende forsamling og en (ikke-stemmende) delegeret til Repræsentanternes Hus. Økonomien er stærkt afhængig af turisme—primært fra Japan og Sydkorea—samt en betydelig amerikansk militær tilstedeværelse. Den chamorranske kultur, sproget og traditionerne er fortsat central for øboernes identitet på trods af århundreders kolonial påvirkning.

Geografi og landskab

Guam dækker ca. 541 kvadratkilometer og er dermed den største ø i Mikronesien. Øen er ca. 48 kilometer lang og mellem 6 og 19 kilometer bred. Den nordlige del består af et forholdsvis fladt kalkstensplateau, mens den sydlige halvdel har ujævne vulkanske bakker og floddale med øens højeste punkt, Mount Lamlam (406 meter). Vestkysten er kantet af et frynserevet korallrev, der skaber rolige, klare laguner—mest berømt er Tumon Bay, centret for turismen. Østkysten vender mod det åbne Stillehav. Klimaet er tropisk maritimt med regnsæson fra juli til november og tørsæson fra december til juni. Tyfoner udgør en tilbagevendende risiko. Øen ligger lige vest for Marianegraven, jordens dybeste punkt.

Historie

Guam har været beboet af chamorrofolket i mindst 3.500 år. Den spanske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan ankom i 1521, og Spanien begyndte den formelle kolonisering i 1668, idet katolicismen blev indført og den oprindelige kultur undertrykt. Krige og epidemier reducerede chamorrobefolkningen drastisk. Efter den spansk-amerikanske krig blev Guam afstået til USA i 1898 i henhold til Pariserfreden. Under Anden Verdenskrig besatte Japan øen fra december 1941, indtil amerikanske styrker befriede den i juli–august 1944 efter hård kamp. Efterkrigstiden bragte amerikansk statsborgerskab og mere civil forvaltning. Spørgsmål om øens politiske status—herunder muligheden for større autonomi eller uafhængighed—diskuteres fortsat af chamorro-fortalere og det bredere samfund.