Mongoliet — kort og fakta

Om Mongoliet

Mongoliet er et indlandsland i det østlige og centrale Asien, omgivet af Rusland mod nord og Kina mod syd, øst og vest. Landets hovedstad og største by er Ulaanbaatar, hvor omtrent halvdelen af den samlede befolkning på ca. 3,4 millioner mennesker bor. Mongoliet er en semi-præsidentiel republik med en folkevalgt præsident og et etkammerparlament kaldet Statens Store Khural. Landet dækker et areal på over 1,5 millioner kvadratkilometer og er dermed verdens næststørste indlandsland. Økonomien er stærkt afhængig af minedrift, særlig kul, kobber og guld; Oyu Tolgoi-minen er en af verdens største kobber- og guldminer. Kvægavl er fortsat kulturelt vigtig, og den traditionelle nomadiske livsstil opretholdes af en betydelig del af landbefolkningen. Den mongolske tugrik er den nationale valuta. Mongoliet fører en "tredjenabo"-politik over for vestlige nationer som supplement til sine forbindelser med Rusland og Kina.

Geografi og landskab

Mongoliets terræn er overordentligt varieret, fra den kolde Gobiørken i syd til de enorme steppeområder, der dominerer landets centrum og øst. Gobiørkenen, som deles med det nordlige Kina, er et af verdens største ørkenområder og er kendt for sine ekstreme temperaturudsving. De vestlige og nordlige regioner er bjergrige; Altai-bjergene strækker sig gennem vest og ind i nabolandene Kina og Rusland, og Khüiten-toppen på 4.374 meter er Mongoliets højeste punkt. Khangai- og Khentii-bjergkæderne danner de centrale og nordøstlige højlande. Selenge er landets vigtigste flod og løber nordpå mod den russiske Bajkal-sø; Orkhon er en af de længste floder, der ligger helt inden for Mongoliets grænser. Mange søer på højt terræn findes i den vestlige del af landet, herunder Uvs Nuur og Khovsgol Nuur. Klimaet er udpræget kontinentalt med lange, barske vintre og korte, varme somre. Mongoliet oplever fænomenet dzud, en alvorlig vinter efter tørke, der decimerer husdyrbestanden.

Historie

Menneskelig bosættelse i det nuværende Mongoliet går titusinder af år tilbage. Området var hjemsted for forskellige nomadiske forbund, herunder xiongnu, hvis konfrontationer med Han-Kina fra ca. det tredje århundrede f.Kr. formede begge civilisationer. Göktürkerne og det ujguriske khaganat beherskede også stepperne, inden Djengis Khan opstod. I 1206 forenede Temüjin de mongolske stammer og blev udråbt til Djengis Khan, grundlæggeren af Mongolriget, der blev det største sammenhængende landimperium i historien og strakte sig fra Stillehavet til Østeuropa. Da riget splintrede, kom Mongoliet under manchuernes Qing-dynasti i det syttende århundrede. Efter den kinesiske revolution i 1911 erklærede Mongoliet uafhængighed, og i 1924 blev Den Mongolske Folkerepublik oprettet som en sovjetisk satellitstat. Demokratiske reformer i 1990 afsluttede det kommunistiske styre, og en ny forfatning i 1992 etablerede det nuværende demokratiske system. Siden da har Mongoliet udbygget sin mineindustri og integreret sig mere i de internationale markeder.