Curacao — kort og fakta

Om Curaçao

Curaçao er et selvstyrende land inden for Kongeriget Nederlandene, beliggende i det sydlige Caribiske Hav ca. 65 kilometer nord for Venezuelas kyst. Det er den største af ABC-øerne og har en befolkning på omkring 150.000 mennesker. Hovedstaden og den største by er Willemstad, hvis historiske inderhavn med den farverige hollandske koloniale arkitektur i kvartererne Punda og Otrobanda er et UNESCO Verdensarvssted. Curaçao blev et selvstændigt land inden for Kongeriget den 10. oktober 2010, da De Nederlandske Antiller blev opløst. De officielle sprog er Papiamentu, nederlandsk og engelsk. Økonomien er primært baseret på turisme, olieraffinering, offshore finansielle tjenester og skibsreparation. Øen er berømt for sin levende afrocaribiensiske kultur og likøren Curaçao, fremstillet af tørret laraha-citrusskal.

Geografi og landskab

Curaçao dækker ca. 444 kvadratkilometer og har et varieret terræn af lave bakker, kystskrænter og beskyttede bugter. Øen er tør og modtager circa 550 millimeter nedbør om året. Nordøstkysten er rugged og blæsende, mens sydvestkysten har rolige, klare bugter ideelle til svømning og dykning. Det højeste punkt er Sint Christoffelberg på 372 meter i Christoffelparken. Øens kalkstensgeologi skaber grotteystemer, herunder de berømte Hato-grotterne. Koralrev omgiver store dele af kystlinjen, og vandet er berømt for sin klarhed og marine biodiversitet. Mangrovesumpe, saltpander og brakvandspoler giver levesteder for trækfugle og flamingoer. Divi-divi-træet og diverse kaktusarter præger det tørre indlandsskab, der giver øen dens karakteristiske karibiske aridzone-karakter.

Historie

Inden europæisk kontakt var Curaçao beboet af Caquetio-folket, en arawakansk gruppe. Spanske opdagelsesrejsende nåede øen i 1499. Det Hollandske Vestindiske Kompagni erobrede Curaçao i 1634 og udviklede det til et vigtigt handelscenter og centrum for slavehandelen. Willemstad voksede til en af de travleste havne i den Atlantiske verden i det 17. og 18. århundrede. Slavehandlen bragte en stor afrikansk befolkning, hvis efterkommere udgør kernen i den moderne curaçaoanske kultur. Efter emancipationen i 1863 rettede økonomien sig mod raffinering og handel. Da olie blev opdaget i Venezuela i starten af det 20. århundrede, byggede Royal Dutch Shell i 1918 et stort raffinaderi på Curaçao. Øen var en del af De Nederlandske Antiller fra 1954 til 2010, da den blev et selvstændigt autonomt land inden for Kongeriget Nederlandene.