Den Demokratiske Republik Congo — kort og fakta

Om Demokratiske Republik Congo

Den Demokratiske Republik Congo er det største land i Afrika syd for Sahara målt på areal og det næststørste på kontinentet med et omfang på cirka 2,34 millioner kvadratkilometer. Landet har en befolkning på anslået 100 millioner mennesker, hvilket gør det til et af Afrikas mest folkerige lande. Hovedstaden er Kinshasa, en enorm by ved den sydlige bred af Congofloden. Styreformen er en semipræsidentiel republik; Félix Tshisekedi har været præsident siden 2019. Landet er ekstraordinært rigt på naturressourcer, herunder kobolt, coltan, kobber, guld og diamanter, men kroniske konflikter, korruption og svag regeringsførelse har forhindret, at disse rigdomme kommer befolkningen til gode. Fransk er det officielle sprog, mens lingala, kikongo, tshiluba og swahili er anerkendt som nationale fællessprog. Landet er hjemsted for hundredvis af etniske grupper, hvoraf luba, kongo og mongo er de største. I de østlige provinser, særligt Nord- og Sydkivu, fortsætter den væbnede konflikt.

Geografi og landskab

Den Demokratiske Republik Congo strækker sig over ækvator og domineres af Congobassinet, et af verdens største flodbassiner, dækket af den næststørste tropiske regnskov på Jorden efter Amazonas. Congofloden, verdens dybeste flod og den næstlængste i Afrika, løber i en stor bue gennem landet, inden den munder ud i Atlanterhavet. Bassinet er omgivet af højt terræn på alle sider: Mitumba-bjergene og den albertinske riftsone i øst, hvor Rwenzori-bjergkæden rummer Margherita-toppen på 5.109 meter, landets højeste punkt. Den østlige grænse følger Den Store Riftdal og inkluderer en kæde af store søer — Albertsøen, Edwardsøen, Kivusøen, Tanganyikasøen og Mwerusøen. Mod nord er landet dækket af tæt ækvatorskov, mens syd rummer Katanga-plateauet med dets rige kobber- og koboltforekomster. Landet har et ækvatorialt klima i centrum med tydelige regn- og tørsæsoner mod nord og syd.

Historie

Regionen har været beboet siden forhistorisk tid, og bantusprogede folk vandrede ind i området fra omkring 1000 f.Kr. Kongoriget, en af de mægtigste stater i Centralafrika, nåede sin storhed omkring det fjortende århundrede og indledte kontakt med portugisiske opdagelsesrejsende fra 1483. Det enorme indre blev udforsket af europæiske ekspeditioner i det nittende århundrede, mest berømt af Henry Morton Stanley i 1870'erne. På Berlinkonferencen (1884–85) blev territoriet overdraget til kong Leopold II af Belgien som hans personlige ejendom, Fristaten Congo — et regime berygtet for ekstrem brutalitet og tvangsarbejde i gummiindvindingen, hvor millioner omkom. International forargelse fik Belgien til at annektere området i 1908 som Belgisk Congo. Uafhængighed kom den 30. juni 1960; den nye republik stod straks over for en krise, da Katanga-provinsen forsøgte at løsrive sig. Første minister Patrice Lumumba blev myrdet i 1961. Mobutu Sese Seko regerede fra 1965 til 1997 under et kleptokratisk diktatur. Den Første og Anden Congokrig (1996–1997, 1998–2003) lagde landet øde, og konflikten i øst er fortsat siden.