Tchad — kort og fakta

Om Tchad

Tchad er et stort indlandsland i det centrale nordafrika med en befolkning på ca. 18 millioner mennesker. Hovedstaden og den største by er N'Djamena, beliggende ved sammenløbet af Chari- og Logone-floderne nær grænsen til Cameroun. Tchad er et af verdens fattigste lande og er stærkt afhængig af olieeksport — som begyndte i 2003 efter afslutningen af Tchad-Cameroun-rørledningen — samt subsistenslandbrug og kvægavl. Fransk og arabisk er begge officielle sprog, hvilket afspejler landets kulturelle og geografiske skel mellem det overvejende muslimske, arabisk prægede nord og det mere forskelligartede syd. Tchad har oplevet næsten uafbrudt politisk ustabilitet siden uafhængigheden; den mangeårige præsident Idriss Déby blev dræbt på slagmarken i april 2021, og hans søn Mahamat Idriss Déby overtog magten via et militært overgangsråd. Tchad er et strategisk knudepunkt i Sahel og har spillet en central rolle i regionale antiterrorismeindsatser.

Geografi og landskab

Tchad dækker ca. 1,28 millioner kvadratkilometer og er dermed det femtestørste land i Afrika. Geografien skifter dramatisk fra nord til syd. Det fjerne nord domineres af Sahara, herunder Tibesti-bjergene — et vulkansk massiv med Emi Koussi, der på 3.445 meter er det højeste punkt i Sahara og i Tchad. Centralt Tchad overgår til Sahel, en halvtør zone. Syd modtager mere nedbør og understøtter Sudan-savanne. Tchadsøen i vest var engang en af Afrikas største søer, men klimaforandringer og overudnyttelse af vand til vanding har reduceret den til en brøkdel af dens tidligere størrelse. Chari-floden er Tchads vigtigste vandvej. Klimaet spænder fra hyper-arid sahara i nord til en vådere tropisk tilstand i syd.

Historie

Tchadsø-bassinet har været beboet siden forhistorisk tid. Kanem-riget, grundlagt nordøst for Tchadsøen ca. det niende århundrede, var en af de mest varige trans-sahariske afrikanske stater; dets efterfølger, Bornu-riget, bevarede indflydelse i regionen ind i det 19. århundrede. Andre betydelige stater var Bagirmi-sultanatet og Wadai-sultanatet. Disse kongeriger deltog i trans-sahariske handelsruter. Franske tropper erobrede regionen i 1890'erne og begyndelsen af 1900-tallet og indlemmede det i Fransk Ækvatorialafrika. Uafhængighed kom den 11. august 1960 under præsident François Tombalbaye. Næsten umiddelbart dykkede landet ned i borgerkrig. Libyens Muammar Gaddafi intervenerede militært adskillige gange og besatte Aouzou-strimlen i nord. Hissène Habré regerede fra 1982 til 1990 med ekstrem grusomhed, hvorefter Idriss Déby greb magten og regerede frem til sin død i 2021.