Den Dominikanske Republik — kort og fakta

Om Den Dominikanske Republik

Den Dominikanske Republik udgør den østlige to tredjedele af øen Hispaniola i De Store Antiller og deler øen med Haiti mod vest. Med cirka 11 millioner indbyggere er det det folkerigeste land i Caribien. Hovedstaden og den største by er Santo Domingo, grundlagt i 1496 og betragtet som den ældste fortløbende beboede europæiske bosætning i Amerika. Landet er en præsidentiel republik. Turisme er den dominerende sektor med store resortområder ved Punta Cana, Puerto Plata og Samaná. Økonomien bygger også på landbrug — særligt sukker, kaffe, kakao og tobak — samt fremstilling i frihandelszoner og pengeoverførsler fra den store dominikanske diaspora i USA. Spansk er det officielle sprog. Den Dominikanske Republik har en af de hurtigst voksende økonomier i Latinamerika, selv om uligheden fortsat er betydelig. Baseball er nationalsporten, og landet har produceret mange spillere til Major League Baseball.

Geografi og landskab

Den Dominikanske Republik har et varieret landskab med bjergkæder, frugtbare dale og en lang kystlinje langs både Caribiske Hav mod syd og Atlanterhavet mod nord. Cordillera Central er den dominerende bjergkæde med Pico Duarte på 3.098 meter — den højeste top i hele Caribien. Andre vigtige kæder er Cordillera Septentrional og Sierra de Neiba. Cibao-dalen i nord er landets mest produktive landbrugsregion. Enriquillo-søen i sydvest nær den haitiske grænse er en hypersalin sø under havniveau og den største sø i Caribien. Yaque del Norte og Yaque del Sur er landets vigtigste floder. Kystlinjen strækker sig over mere end 1.600 kilometer. Klimaet er tropisk, modereret af højden i højlandet; den østlige halvø ved Punta Cana modtager mindre nedbør og har mere tørpræget vegetation end den fugtigere nordkyst.

Historie

Hispaniola var hjemsted for taíno-folket, da Columbus ankom den 5. december 1492 og kaldte øen La Española. Santo Domingo blev centrum for spansk kolonimagt i Amerika med den første katedral, det første universitet og den første audiencia i den Ny Verden. Den vestlige del af øen blev i 1697 den franske koloni Saint-Domingue. I 1804 erklærede Haiti sin uafhængighed efter et slaveoprør. Den østlige del erklærede sig uafhængig af Spanien i 1821, men blev annekteret af Haiti fra 1822 til 1844. Den Dominikanske Republik erklærede sin uafhængighed den 27. februar 1844 under den nationale grundlægger Juan Pablo Duarte. Det nittende århundrede var præget af politisk ustabilitet og en frivillig genannektering til Spanien fra 1861 til 1865. Amerikanske styrker besatte landet fra 1916 til 1924. Rafael Trujillos diktatur (1930–1961) prægede det meste af det tyvende århundrede. Demokratisk styre har i vid udstrækning hersket siden 1970'erne.