Benin — kort og fakta

Om Benin

Benin er et lille vestafrikansk land med ca. 14 millioner indbyggere, der grænser op til Togo i vest, Nigeria i øst, Burkina Faso og Niger i nord og Atlanterhavet i syd. Landet har to hovedstæder: Porto-Novo er den officielle hovedstad, mens Cotonou er regeringens sæde og langt den største by og det vigtigste økonomiske centrum. Benin er en præsidentiel republik og anerkendes bredt som en af de mere stabile demokratier i Vestafrika siden sin demokratiske overgang i 1991. Fransk er det officielle sprog, men adskillige indfødte sprog — særlig fon og yoruba — tales udbredt. Benins økonomi er afhængig af landbrug, herunder bomuld som en vigtig eksportafgrøde, samt transithandel via havnen i Cotonou, der betjener indlandsstater som Niger, Burkina Faso og Mali. Overførsler og turisme bidrager også til økonomien. Benin er klassificeret som et af verdens mindst udviklede lande af FN, og fattigdom er udbredt på trods af støt økonomisk vækst i de seneste årtier.

Geografi og landskab

Benin er et langt, smalt land, der strækker sig ca. 700 kilometer fra sin korte sydlige kystlinje ved Benin-bugten mod nord til Sahelgrænseregionerne. Sydkysten har en smal kystlagune efterfulgt af lerjord plateauer og den frugtbare Lama-depression. Ouémé-floden, Benins længste flod på ca. 510 kilometer, dræner store dele af syd og de centrale regioner, inden den løber ud i Nokoué-søen nær kysten. Mod nord hæver terrænet sig gennem Atacora-bjergkæden i nordvest, hvor Atacora-massivet når ca. 658 meter på sit højeste punkt. De centrale og nordlige zoner overgår til savanne og tørt skovland. Benins klima er bimodalt i syd med to regntider og to tørtider, mens nord oplever én regntid efterfulgt af en lang tørperiode præget af harmattanvinden fra Sahara. W Nationalpark i det fjerne nord, delt med Burkina Faso og Niger, beskytter vigtig savannevildtliv.

Historie

Det nuværende Benins territorium husede adskillige magtfulde prækoloniale kongeriger. Dahomey-kongedømmet, grundlagt ca. 1600 nær det nuværende Abomey, blev en af de mægtigste stater i Vestafrika, kendt for sin dygtige militærstyrke — herunder de berømte kvindelige Agojie-krigere — og sin centrale rolle i den transatlantiske slavehandel. Fon-herskerne i Dahomey handlede med slavgjorte fanger med europæiske handlende mod våben og varer. Kongedømmet Porto-Novo, af yoruba-oprindelse, sameksisterede og konkurrerede indimellem med Dahomey. Franske styrker underkastede sig progressivt regionen i 1890'erne, besejrede kong Béhanzin af Dahomey og indlemmede territoriet i Fransk Vestafrika som Dahomey. Uafhængighed kom den 1. august 1960. De følgende årtier var præget af bemærkelsesværdig politisk ustabilitet — tolv kup mellem 1960 og 1972 — før Mathieu Kérékou etablerede en marxistisk-leninistisk enkeltpartistat. En fredelig demokratisk overgang i 1990–1991, drevet af en national konference, gjorde Benin til et forbillede for afrikansk demokratisering.