Tanzania — kort og fakta

Om Tanzania

Tanzania er et stort østafrikansk land, der opstod i 1964 ved sammenslutningen af Tanganyika og øgruppen Zanzibar. Landet har en befolkning på cirka 65 millioner mennesker og er dermed et af de mest folkerige lande i det subsahariske Afrika. Dodoma er den administrative hovedstad, beliggende midt på fastlandet, men Dar es Salaam ved Det Indiske Ocean er fortsat den største by og det kommercielle centrum. Tanzania er en republik med et flerpartisystem; Chama Cha Mapinduzi-partiet har domineret politikken siden uafhængigheden. Swahili og engelsk er officielle sprog. Landet grænser op til otte andre lande og rummer over 120 etniske grupper. Landbrug beskæftiger flertallet af befolkningen, med te, kaffe, cashewnødder, tobak og bomuld som vigtige eksportafgrøder. Turisme centreret om landets ekstraordinære dyreliv og natur er en afgørende indtægtskilde, der er vokset markant i de seneste årtier.

Geografi og landskab

Tanzanias geografi er usædvanligt varieret. I nord rejser Kilimanjaro sig — Afrikas højeste bjerg med 5.895 meter — dramatisk fra den omgivende savanne nær grænsen til Kenya. Den Store Gravsænkning skærer gennem det vestlige Tanzania og rummer en række dybe søer: Tanganyikasøen, en af verdens dybeste søer, udgør vestgrænsen, mens Malawisøen ligger mod syd. Victoriasøen, verdens største tropiske sø, ligger i nordvest og deles med Kenya og Uganda. Den enorme Serengetislette i nord er hjemsted for verdens største landdyrsmigration med over 1,5 millioner gnuer. Ngorongorokrateret udgør en af verdens største intakte calderas. Østkysten byder på strande, mangrover og koralrev ved Det Indiske Ocean. Det centrale plateau er semiaridarid savanne, og Selous Vildtreservat i syd er et af Afrikas største beskyttede naturområder.

Historie

Kysten af det nuværende Tanzania har i over to tusind år været et centrum for handel på Det Indiske Ocean. Arabiske og persiske købmænd slog sig ned langs kysten og grundlagde swahili-civilisationen med handelsbyer som Kilwa Kisiwani, der blomstrede mellem det niende og femtende århundrede som eksportcenter for guld og elfenben. Portugisiske søfarere ankom i slutningen af det femtende århundrede og forstyrrede de eksisterende handelsruter. Omanske arabere generobrede kontrollen, og Zanzibar blev i 1840 hovedstad i det omanske sultanat og et vigtigt centrum for den østafrikanske slavehandel. Tysk kolonistyre over fastlandet Tanganyika begyndte i 1880'erne, og Storbritannien overtog kontrollen efter Første Verdenskrig. Julius Nyerere ledede Tanganyika til uafhængighed den 9. december 1961; Zanzibar fulgte i 1963, hvorefter en revolution afsatte sultanatet. Sammenlægningen i 1964 skabte Tanzania. Nyereres socialistiske Ujamaa-politik prægede landet i to årtier. Flerpartipolitik blev indført i 1992.