Ecuador — kort og fakta

Om Ecuador

Ecuador er et land på den nordvestlige kyst af Sydamerika, der krydses af ækvator — hvorfra landet har sit navn. Det grænser op til Colombia mod nord, Peru mod øst og syd samt Stillehavet mod vest. Befolkningen tæller cirka 18 millioner. Hovedstaden er Quito, en UNESCO-verdensarvsby højt oppe i Andesbjergene på ca. 2.850 meters højde. Den folkemæssigt største by er Guayaquil, landets vigtigste havneby ved Stillehavskysten. Ecuador er en præsidentiel republik. Landet er en af verdens største eksportører af bananer og rejer; olie fra Amazonasbassin har historisk set været det vigtigste eksportprodukt. Galápagosøerne, et UNESCO-verdensarvssted ca. 900 kilometer fra kysten, er både et ikonisk naturreservat og en vigtig motor for eksklusiv turisme. Ecuador indførte den amerikanske dollar som valuta i 2000 efter en alvorlig bankkrise og økonomisk sammenbrud i slutningen af 1990'erne.

Geografi og landskab

Ecuador er opdelt i fire distinkte regioner: Costa (Stillehavets kystlavland), Sierra (Andeshøjlandet), Oriente (Amazonasbassin) og Galápagosøerne. Andesbjergene løber ned gennem midten af landet i to parallelle kæder — Cordillera Occidental og Cordillera Oriental — adskilt af det inter-andinske dal, der undertiden kaldes "Vulkanernes Avenue" på grund af dens bemærkelsesværdige koncentration af aktive og sovende vulkaner. Chimborazo (6.263 m) er den højeste vulkan og — målt fra jordens centrum — det punkt på jordens overflade, der er fjernest fra jordens kerne. Cotopaxi (5.897 m) er en af verdens højeste aktive vulkaner. Amazonas-biflodssystemet dræner de østlige skråninger med vigtige floder som Napo og Pastaza. Stillehavskysten er præget af mangrover og tropisk skov. Galápagosøerne er vulkanske af oprindelse og huser unik endemisk fauna, der inspirerede Charles Darwins evolutionsteori.

Historie

Det nuværende Ecuadors område var hjemsted for flere præ-colombianske kulturer, mest bemærkelsesværdigt Quitu-Cara og senere Cañari, inden InkaImperiet ekspanderede nordpå og indlemmede regionen i slutningen af det femtende århundrede under Huayna Capac. Inkabyen Tomebamba, nær det nuværende Cuenca, var et vigtigt administrativt center. Spanske conquistadorer under Sebastián de Belalcázar erobrede regionen i 1534 og grundlagde Quito på ruinerne af en inkabosætning. Ecuador var del af vicekongeriget Peru og siden vicekongeriget Ny Granada. Uafhængighedsbevægelsen fik styrke efter Primer Grito de Independencia den 10. august 1809 i Quito — nu fejret som nationaldag — og Ecuador opnåede fuld uafhængighed efter slaget ved Pichincha den 24. maj 1822. Landet sluttede sig til Simón Bolívars Gran Colombia og skilte sig ud som selvstændig republik i 1830. Det tyvende århundrede var præget af territoriale konflikter med Peru, skiftende civile og militære regeringer og i de seneste årtier en venstreorienteret politisk omstilling under Rafael Correa (2007–2017).