Cookøerne — kort og fakta

Om Cookøerne

Cookøerne er en selvstyrende nation i fri association med New Zealand, beliggende i det sydlige Stillehav mellem Amerikansk Samoa mod vest og Fransk Polynesien mod øst. Hovedstaden er Avarua på den største og mest befolkede ø, Rarotonga. Befolkningen på øerne er ca. 17.000, mens en langt større diaspora af cookøboere bor i New Zealand og Australien—cookøboere har new zealandsk statsborgerskab. Cookøerne har fuldt internt selvstyre med et eget parlament og en premierminister, mens New Zealand yder bistand i forsvar og udenrigsanliggender. Økonomien er baseret på turisme, offshore finansielle tjenester, fiskeri og pengeoverførsler fra udlandet. Øerne er kendte for deres kulturelle vitalitet, traditionel dans ('ura), fletningskunst og koralarkitektur. I 2024 blev Cookøerne optaget som fuldt medlem af FN.

Geografi og landskab

Cookøerne består af 15 hovedøer fordelt på to grupper: den nordlige gruppe med lavereliggende koralatol og den sydlige gruppe med vulkanske høje øer. Rarotonga i syd er den største og mest dramatiske, der når 652 meter ved Te Manga, med frodige, skovdækkede toppe, der falder brat mod et frynserrev og sandstrande. Aitutaki er berømt for sin næsten perfekt trekantede atolllagune, som regnes for en af verdens smukkeste. De nordlige atol—herunder Penrhyn (Tongareva), Manihiki og Pukapuka—er lave koraløer omkring centrale laguner. Det samlede landareal er kun ca. 237 kvadratkilometer, men den eksklusive økonomiske zone dækker ca. 1,96 millioner kvadratkilometer hav. Klimaet er tropisk med regnsæson fra november til april og risiko for cykloner.

Historie

Cookøerne blev befolket af polynesiske søfarere for ca. 1.000 år siden. Den spanske navigator Álvaro de Mendaña så nogle af de nordlige øer i 1595, og den britiske kaptajn James Cook udforsket de sydlige øer på sine rejser mellem 1773 og 1779—hvilket gav øgruppen sit navn, selv om Cook aldrig besøgte Rarotonga. Protestantiske missionærer fra London Missionary Society ankom i 1821 og øvede en dyb og varig indflydelse på den lokale kultur og forvaltning. Storbritannien erklærede øerne som protektorat i 1888, og i 1901 blev de annekteret af New Zealand. I 1965 opnåede Cookøerne internt selvstyre og indgik en fri association med New Zealand. Siden har øerne udviklet en stigende international autonomi og egne diplomatiske relationer.