Centralafrikanske Republik — kort og fakta

Om Den Centralafrikanske Republik

Den Centralafrikanske Republik er et indlandsland i hjertet af Afrika, med Bangui som hovedstad og største by. Landet har en befolkning på cirka 5,5 millioner mennesker og opnåede uafhængighed fra Frankrig i 1960. Det er et af verdens mindst udviklede lande, med en økonomi der i høj grad er afhængig af subsistenslandbrug, skovbrug og eksport af diamanter, guld og træ. De officielle sprog er fransk og sango, hvor sango fungerer som nationalt fællessprog. På trods af enorme naturressourcer har kronisk politisk ustabilitet, gentagne kup og vedvarende væbnede konflikter alvorligt hæmmet udviklingen. Regeringen har begrænset kontrol over store dele af territoriet, særligt i nord og øst. I de seneste år har den russisk-støttede Wagner-gruppe, senere Africa Corps, haft en betydelig sikkerhedstilstedeværelse til støtte for regeringen.

Geografi og landskab

Den Centralafrikanske Republik udgøres af et vidtstrakt plateau i hjertet af det afrikanske kontinent. Landet grænser op til Tchad mod nord, Sudan og Sydsudan mod øst, Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Congo mod syd samt Cameroun mod vest. Terrænet domineres af et bølgende savanneplato med en gennemsnitlig højde på omkring 600 meter, gennemskåret af flere store flodsystemer. Ubangui-floden danner sydgrænsen og løber til sidst ud i Congofloden. I nordvest hæver Yade-massivet sig til større højder, mens nordøst har semi-aride forhold der glider over i Sahel. Klimaet varierer fra ækvatorial i det fugtige syd til tropisk savanne i midten og semi-aride forhold længere mod nord. Tæt regnskov dækker de sydvestlige områder og udgør levesteder for skovelefanter, lavlandsgorillaer og en rig fuglefauna. Det trinationalerede Sangha-beskyttede område, et UNESCO-verdensarvssted, strækker sig over det sydvestlige hjørne.

Historie

Territoriet for Den Centralafrikanske Republik har været beboet i tusinder af år, med spor af neolitisk bosættelse og senere migrationer af bantusprogede folk. I det 19. århundrede led regionen enormt under slavehandelen, som affolkede store områder. Franske koloniale styrker ankom i 1880'erne og 1890'erne, og territoriet blev kendt som Ubangi-Shari som en del af Fransk Ækvatorialafrika. Det koloniale styre var præget af brutale koncessionsselskabspraksisser og tvangsarbejde. Territoriet opnåede autonomi i 1958 og fuld uafhængighed den 13. august 1960, med David Dacko som første præsident. De efterfølgende årtier var præget af kup og autoritært styre, mest berygtet under Jean-Bédel Bokassa, der udråbte sig selv til kejser i 1977. Demokratiske overgange i 1990'erne blev gentagne gange undermineret af vold. Séléka-oprøret i 2012–13 kastede landet ud i en humanitær katastrofe, der stadig rammer millioner af fordrevne mennesker i dag.