Kasakhstan — kort og fakta

Om Kasakhstan

Kasakhstan er verdens største indlandslåste land målt efter areal med cirka 2,7 millioner kvadratkilometer og det niende største land i verden samlet set. Det har en befolkning på omkring 19 millioner mennesker. Astana, tidligere kendt som Nur-Sultan fra 2019 til 2022, er landets hovedstad, mens Almaty, beliggende i sydøst, forbliver den største by og vigtigste kommercielle centrum. Kasakhstan er en præsidentiel republik; Kassym-Jomart Tokajew har fungeret som præsident siden 2019 efter det langvarige præsidentskab af Nursultan Nazarbajev, der regerede fra uafhængigheden i 1991 til 2019. Økonomien er stærkt afhængig af eksport af olie, naturgas og mineraler, herunder uran, hvor Kasakhstan er verdens største producent. Kasakherne og russerne er de to største etniske grupper. Kasakhisk og russisk er begge officielle sprog. Landet har opnået betydelige økonomiske fremskridt siden uafhængigheden, men står over for vedvarende udfordringer inden for styreform og politiske friheder.

Geografi og landskab

Kasakhstans enorme territorium strækker sig over Centralasien og ind i Østeuropa og spænder over næsten 3.000 kilometer fra vest til øst. Landet udviser en ekstraordinær diversitet i sin fysiske geografi. De vestlige og centrale regioner domineres af vidtstrakte stepper, flade eller jævnt bølgende græsarealer, der historisk understøttede nomadisk husdyrhold. Den vestlige Kaspiske Depression inkluderer Kaspiske Havs kystlinje og giver Kasakhstan adgang til verdens største indhav. Aralhavet, der engang var et af verdens fire største søer, strækker sig på tværs af grænsen til Usbekistan; dets næsten totale forsvinden på grund af sovjettidsvandings-omledninger af Amudarjafloden og Syrdarjafloden er en af det tyvende århundredes store miljøkatastrofer. Tianshan- og Altajbjergene dominerer sydøst og øst med Khan Tengri på 6.995 meters højde. Klimaet er stærkt kontinentalt med ekstreme temperatursvingninger.

Historie

Kasakhstans stepper har været beboet siden paleolitikum og var hjemsted for nogle af verdens tidligste kulturer, der domesticerede heste. Skyterne, Saka og senere hunnerne, der opstod fra disse regioner, efterlod betydelige kulturelle spor. Det tyrkiske Khaganat kontrollerede store dele af regionen fra det sjette århundrede e.Kr., og efterfølgende tyrkiske og mongolske imperier formede de nomadiske samfund. Kasakhstan var en del af det mongolske rige fra det trettende århundrede; det kasakhstanske Khanat opstod i det femtende århundrede, da den mongolske magt fragmenterede. Den russiske imperialistiske ekspansion ind i den kasakhstanske steppe begyndte alvorligt i det attende århundrede, og den formelle anneksion var stort set gennemført i midten af det nittende århundrede. Sovjettiden bragte kollektivisering, som ødelagde det nomadiske liv og forårsagede en katastrofal hungersnød i 1931–1933, der dræbte anslåede 1,5 millioner kasakhstanere. Kasakhstan erklærede uafhængighed den 16. december 1991.