Ny Kaledonien — kort og fakta

Om Ny Kaledonien

Ny Kaledonien er et særligt oversøisk territorium under Frankrig, beliggende i det sydvestlige Stillehav ca. 1.500 kilometer øst for Australien. Hovedstaden og den største by er Nouméa. Den samlede befolkning er ca. 271.000, bestående af det oprindelige kanakiske folk (ca. 41 %), europæere—primært af fransk afstamning (ca. 24 %)—samt polynesiske, asiatiske og blandede befolkningsgrupper. Ny Kaledonien nyder betydelig autonomi inden for den franske republik i henhold til Nouméa-aftalen fra 1998, med en egen regering, kongres og særskilt borgerskab. Frankrig bevarer ansvaret for forsvar, udenrigspolitik og retsvæsen. Økonomien domineres af nikkelminedrift og -raffinering; territoriet råder over nogle af verdens største kendte nikkelreserver. En række uafhængighedsafstemninger i 2018, 2020 og 2021 resulterede i flertal for at forblive en del af Frankrig.

Geografi og landskab

Ny Kaledonien består af hovedøen Grande Terre og flere mindre øgrupper, herunder Loyalitetsøerne (Maré, Lifou, Ouvéa), Fyrreøen og Belep-øgruppen. Grande Terre er ca. 400 kilometer lang og op til 70 kilometer bred og domineres af en central bjergkæde med toppe over 1.600 meter, herunder Mont Panié (1.628 m). Vestkysten har en bred, tør slette, mens østkysten er fugtigere, mere ujævn og skovklædt. Ny Kaledonien er omgivet af en af verdens største laguner, indesluttet af Grand Récif—et barrièrerrev på over 1.600 kilometer, der nu er UNESCO-verdensarv. Klimaet er tropisk og tempereres af passatvinde, med en varm, fugtig periode fra november til april og en køligere, tørrere periode fra maj til oktober.

Historie

Kanakfolket har beboet Ny Kaledonien i ca. 3.000 år med rige traditioner for skulptur, mundtlig overlevering og landbrug. Den britiske opdagelsesrejsende James Cook nåede øen i 1774. Frankrig annekterede territoriet i 1853 under Napoleon III og brugte det i første omgang som straffebygd. Tusindvis af fanger og politiske deporterede—herunder deltagere i Pariserkommunen i 1871—blev sendt hertil. Fra 1890'erne kom frie bosættere, og nikkelminedrift begyndte at forme økonomien. Efter Anden Verdenskrig blev Ny Kaledonien et fransk oversøisk territorium. I slutningen af 1980'erne opstod voldelige konflikter mellem den kanakiske uafhængighedsbevægelse og pro-franske bosættere, der blev løst med Matignon-aftalerne (1988) og siden Nouméa-aftalen (1998), som lagde grunden til en selvbestemmelsesafstemning.