New Zealand — kort og fakta

Om New Zealand

New Zealand er et øland i det sydvestlige Stillehav bestående af to hovedlandmasser — Nordøen og Sydøen — samt talrige mindre øer. Med en befolkning på cirka 5,1 millioner er det et konstitutionelt monarki med kong Charles III som statschef, lokalt repræsenteret af en generalguvernør. New Zealand var i 1893 et af de første lande i verden til at give kvinder stemmeret. Landet har to officielle sprog — engelsk og maori. Maori-kulturen er et grundlæggende element i den nationale identitet og påvirker kunst, sprog, sport og offentligt liv. New Zealand er globalt anerkendt for sine storslåede naturlandskaber, eventyrturisme, filmindustri — særligt som filmsted for Ringenes Herre-trilogien — og progressive sociale politikker. Økonomien drives primært af landbrug, særligt mejeri- og kødeksport, samt turisme og teknologisektorer.

Geografi og landskab

New Zealand strækker sig over cirka 268.000 kvadratkilometer og ligger cirka 2.000 kilometer sydøst for Australien på den anden side af Tasmanhavet. Nordøen er præget af vulkanske plateauer, geotermisk aktivitet og frugtbart landbrugsland. Sydøen domineres af Sydalperne, en dramatisk bjergkæde, der løber på tværs af øens længde; Aoraki/Mount Cook på 3.724 meter er landets højeste punkt. Vestkysten på Sydøen modtager noget af verdens højeste nedbør og understøtter urtidsmæssige tempererede regnskove. Fiordland i det fjerne sydvest er et glacialt udhulet vildnis af fjorde, søer og tæt krat. New Zealand ligger på den pacifiske Ildring og oplever hyppige jordskælv og vulkansk aktivitet.

Historie

New Zealand blev først bebygget af polynesiske navigatører, forfædrene til maorierne, der for cirka 700 år siden ankom i kanoer fra det østlige Polynesien. Europæisk kontakt begyndte med den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman i 1642, selv om vedvarende europæisk bosættelse fulgte James Cooks rejser i 1760'erne. I 1840 blev Waitangi-traktaten underskrevet mellem den britiske krone og maorihøvdinge, der fastlagde britisk suverænitet, mens maoriernes landrettigheder blev anerkendt. Kolonisering medførte betydelig landinddragelse og New Zealand-krigene i 1860'erne. New Zealand blev en selvstyrende koloni i 1853 og et dominion i 1907. Det tyvende århundrede så New Zealand kæmpe i begge verdenskrige, hvor Gallipoli-kampagnen i 1915 spillede en afgørende rolle i at forme den nationale identitet.